Jeg er træt af systemer! Systemer, der begrænser min faglige stolthed, gør det hele rigidt og stift, og ikke tilgodeser den, det egentlig burde - nemlig mennesket.
Jeg er træt af systemer udtænkt af kloge folk, for det må de jo være efter alle de fine titler at dømme, men som aldrig har stået i felten. Aldrig har været på gulvet, og derfor ikke har den egentlige forståelse for, hvad jeg som sygeplejerske, læge, skolelærer eller anden fagprofessionel egentlig har brug for, for at kunne udføre et godt stykke håndværk. For det er håndværk, når vi arbejder med mennesker. Det kan vi på ingen måde proppe ind i et Excel ark, selv om nogle så gerne vil. For tal er magt - og tal er jo sandheden!
Eller er de? Giver 2 + 2 altid 4 - er alt ikke relativt, og kan der ikke gemme sig noget smukt, fantastisk og enestående, hvis det pludselig gav 5 eller 3.7 eller... Ja, måske endda B!
Hvorfor skal tal være sandheden? Hvorfor er det altid kvantiteten der vinder over kvaliteten? Hvorfor skal vi stille os tilfredse med lavest acceptable serviceniveau? Hvorfor kan vi ikke stile højere? Jamen, for pokker - lad os være rumrejsende pionerer, og lad os stile mod stjernerne!
Vi kunne skabe et velfærdssamfundet i verdensklasse, hvis vi ikke stirrede os så blinde på svigefulde tal og utilregnelige grafer. Hvis vi troede på, at de mennesker vi uddannede til netop at tage vare på vores børn, vores ældre, vores syge, vores svage, ja endda dig og mig, faktisk havde svarene. Og det endda uden at statskassen gik bankerot eller Billy på Strandvejen ikke havde råd til sin dyre hverdags rødvin.
Vi kunne jo begynde med, at se på, hvor meget vi egentlig kunne spare på ikke hele tiden at hyre konsulentfirmaer, som efterhånden er blevet ophøjet til at være alvidende guder og gudinder. Jeg kunne endda være så fræk, at sammenligne det offentliges brug af konsulentfirmaer, som dansen om den gyldne tyrekalv - men det skal jeg nok lade være med.
Tilbage til systemerne... De rigide, kedelige, ufleksible, devaluerende systemer, som gang på gang spænder ben for, at vi skal få lov til at slå vores egen hjerne til. Autonomi er efterhånden blevet et fyord og ganske politisk ukorrekt.
"Kom du til at tænke selv? Puh, skam dig! Det er jo en helt katastrofe, for hvad skal vi så med alle de konsulenter og andre meget dygtige folk i høje stilletter og med meget stort hår?
Det værste er, at systemer har det med at blive ændret hele tiden. Før man ved af det, er man tvunget ind i et nyt system, som er endnu mere rigidt og tidskrævende.
"Når der kommer nyt, stirrer jeg ud af vinduet et øjeblik, og håber på, at det så er gået væk!"
Og det er det sandsynligvis, for systemer skifter hurtigere end realitystjerner skifter partnere!
Kvinder mellem 30 og 39 er de mest utilfredse. Hvorfor egentlig? Som erfaren og tvær kvinde i 30'erne, har jeg tænkt mig, at dykke længere ned i dette fænomen! Og ja, så er der jo noget med, at jeg alligevel ikke helt kan undgå også at hidse mig lidt op over politik, systemer og rigiditet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar