Hvis der er noget, der kan gøre mig rigtig vred og få mit ellers lave blodtryk til at stige, så er det politik. Som sådan har jeg i bund og grund ikke noget imod politik, men jeg har noget imod måden det til tider forvaltes på.
Kendispartier fyldt af nikkedukker, der aldrig har oplevet livets økonomiske skyggeside. Der, hvor valget gang på gang står mellem penge til ordentlig, sundt mad og et par gummistøvler til yngstemanden. Der, hvor man kalder pasta med tomatpure for et uovertruffent måltid, mens man selv kun tager en lille portion, så man er sikker på, at der er nok til resten i familien. Der, hvor man gruer for hver børnefødselsdage, højtider, ferie og andre festligheder, som indebærer, at man må finde på en eller anden dårlig undskyldning, for at lille Peter ikke skiller sig ud. Der, hvor man tænker, om den kærlighed man giver sine børn, på nogen måde kan gøre op for det økonomiske afsavn ens børn lider i forhold til de andre... Der, hvor man gør alskens overspringshandlinger, for ikke at åbne postkassen, hvor de næste rudekuverter sandsynligvis gør klar til at angribe en. Der, hvor man blot forsøger at overleve.
De partier, der taler om lavere overførselsindkomster, lavere mindsteløn, lavere alt muligt - på nær de velbefordredes ve og vel. De partier der gang på gang får samfundets svageste til at fremstå som nassere, dovne hunde og asociale individer, der ikke vil bidrage til fællesskabet, mens de selv svælger i bilagsrod, jetsetrejser, dyr rødvin og privatsekretærer. Syndebuksmentaliteten længe leve!
Hvordan skal man nogensinde formå, at kravle op fra afgrunden, hvis man ikke møder en udstrakt hånd, en velvilje og en tro på, at man er et menneske, på trods af de vanskeligheder og den modgang livet nu engang har kastet efter en.
Hvordan kan politikere, der for de flestes vedkommende aldrig har været på arbejdsmarkedet - udover et studiejob, udtale sig om, hvordan, hvorfor og hvor længe vi skal arbejde? Meget kan man læse i bøger, men værdien af et menneskeliv, almindelig god pli og forståelse, er ikke noget man finder i de støvede lærebøger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar